top of page

SANGSKRIVNING MED BØRN

Nu skriver vi en sang!

Børn har ofte en naturlig kreativitet og nysgerrighed. De er tit meget åbne for at indgå i lege, finde på og digte historier. Dette skaber utrolig gode forudsætninger for en sangskrivningsproces. Foruden at børnene ofte finder sangskrivning sjovt og spændende, er det en fantastisk metode til musikundervisning. Gennem den kan man gå på opdagelse i musikken og udforske de forskellige instrumenters lyde og funktioner, afprøve forskellige akkorder til en melodi og prøve at spille sangen på forskellige måder. så den passer til den stemning, man gerne vil udtrykke. På et hold er sangskrivning effektivt til at styrke følelsen af fællesskab og skabe venskaber. Det er samtidig med til at booste den enkelte elevs selvtillid og motivation. De redskaber og teknikker jeg benytter. har jeg tilegnet mig gennem mit studie på konservatoriet, kurser og egen research omkring emnet. 

Sangskrivning med børn er tilrettelagt som forløb til understøttende undervisning på folkeskoler.

bottom of page