top of page

Portfolio

Portfolio af mit musiske virke

FeatherDrop.jpg

Feather Drop

Feather Drop spiller intim og afdæmpet skandinavisk jazz. Melodien står i centrum og omkring den skaber trioen en dragende stemning med deres intuitive og levende sammenspil. Musikken inviterer til refleksion og fordybelse i dagens stille stunder.

Halskov/Munk/Hejlesen er inspireret af danske kunstnere såsom Jakob Bro, Søren Bebe og Nicolai Munch-Hansen, samt de mere stille og atmosfæriske sider af amerikanske kunstnere som Brad Mehldau og Bill Frisell.

 

Lyt her: https://soundcloud.com/user-501571145

 

Casper Hejlesen - guitar

Thomas Munk-Petersen - kontrabas

Stig Halskov - trommer

 

Feather Drop blev dannet i efteråret 2021 af de tre aalborgensiske musikere efter mange års samarbejde i det lokale jazzmiljø. Bandet planlægger sin første udgivelse i sommeren 2022.

Mixture.jpeg

Mixture Jazz Quartet

Mixture Jazz Quartet består af fire modne musikere, der i denne sammenhæng har originalmusikken som hjertebarn.

Musikken er skabt i spændet mellem mainstream og moderne jazz med udgangspunkt i- og stor respekt for jazzens traditioner.

Mixture jazz Quartet spiller ligeledes kendte standardnumre i spændende og udfordrende arrangementer med stort vokal fokus.

Musikerne har alle spillet i lokale og internationale sammenhænge, hvilket sætter sit præg på gruppen der består af:

 

Mette Halle, vokal

Jens Nørholm, Piano

Thomas Munk-Petersen, bas

Esben W. Elvstrøm, trommer

RAPHAEL GIMENES & AS MONTANHAS DE SOM

Jeg havde fornøjelse af at samarbejde med denne fantastiske singer/songwriter fra Brazilien. Dette ledte til en lang række koncerter og udgivelse af albummet Raphael Gimenes & As Montanhas De Som.

CHILDREN OF EMOTION

Moderne vokaljazz kvartet med Kristina Dabašinskaitė - vokal, Nikolaj Svaneborg - klaver, Salvador Olmos - guitar, Thomas Munk-Petersen - kontrabas og Stig Holskov - trommer og komposition. Kvintetten tournérede i ind og udland og kan høres på SoundCloud.

PASQUALE MANDIA

Dannede i 2015 en trio med italienske trommeslager og komponist Pasquale Mandia og pianisten Rasmus Sørensen. Dette ledte til en studieindspilning og en tourné i Belgien.

JAZZ PÅ HAVNEN

Jazz På Havnen er et kulturelt initiativ faciltieret af Streetfood Aalborg. Jeg har spillet i til disse arrangementer fra start juni til slut august 2018 med en række lokale jazz musikere, herunder Salvador Olmos, Stig Halskov, Matias Fischer-Mogensen, Esper W. Elvstrøm, Thomas Wandborg og Tobias Meyer Granum.

JAZZ JAM I AALBORG

Jazz Jam i Aalborg er et samlingspunkt for det nordjyske jazzmiljø. Her mødes musikere fra alle lag og udfolder sig kreativt. Det er en platform som er solidarisk, imødekommende og åben for alle. Musikken vil derfor være forskellig fra gang til gang, alt afhængigt af hvem der deltager. En høj standard er dog garanteret takket være et professionelt husband. Publikum oplever hermed en levende og intens musik, som bliver skabt i nuet.

Jeg har administreret og været vært for jazz jam i Aalborg siden 2015 i samarbejde med Salvador Olmos. Du er meget velkommen til at deltage i jam'en. Den bliver afholdt torsdag i lige uger fra kl. 20-23.

Følg os på Facebook.

jazzjamnyt.jpg
bottom of page